Secto Design
Secto Design er et finsk firma der har specialiseret sig i at designe trælamper. Secto Design har fokus på bæredygtighed og genbrug af materialer og lamperne er udviklet med respekt for skandinavisk design og det professionelle snedkerhåndværk. Secto lamperne er håndlavet af finsk birketræ og giver et blødt og behageligt lys samtidig med at de giver en særlig varme og hygge til din indretning. Secto lamperne er hurtigt blevet moderne klassikere i Skandinavien, og eksporteres også verden over.
Du kan læse mere om Secto´s bærdygtighed her:
Secto Designs historie begynder i 1995 da stifteren, Tuula Jusélius, møder designeren Seppo Koho for første gang. De delte en respekt og passion for nordisk træ, det skandinaviske design, og vidste med det samme at de passede perfekt som samarbejdspartnere. De gik straks i gang med at arbejde på træmøbler. Møblerne blev vældig populære, men efterlod folk med et ønske – trælamper der matchede møblerne. Og det blev startskuddet for Secto lamper. De designede Secto 4200 pendlen, som endte med at blive rygraden for deres trælamper. Dengang blev træ som materiale til lamper mødt blev forbløffelse. Og det tog sin tid at finde en passende snedker som var i stand til at producere de store mængder og samtidig fastholde håndværket der lå bag. Heldigvis blev deres lamper omfavnet af folk, og i starten af 00erne besluttede Tuula Jusélius at sælge møbelforretningen og fokusere helt og holdent på lamperne.
Socialt ansvar
Secto Design er forblevet loyal overfor det finske lokalområde. Selvom der har været muligheder for at flytte firmaet til udlandet, og selvom det måske ville være en bedre forretning, så har Secto valgt at blive i byen Heinola. Og det har haft en stor indflydelse på byen. Heinola var plaget af stor arbejdsløshed, men efter Secto opstod, så har beboerne haft et sted de kunne arbejde, og fået en mulighed for at blive i byen. Og hos Secto værdsætter man sine ansatte højt. Stedet er udstyret med brandslukkere, førstehjælpskasser, og flugtruter. Ydermere, så har de gennemgået grundig brandsikkerhed- og førstehjælpstræning. Maskineriet er inspiceret, optimeret og vedligeholdes grundigt, og alle nye tømrere gennemgår en detaljeret træning. Luftfugtigheden i fabrikken er tilpasset, så savsmuldet falder til jorden og konstant holder luften frisk for deres tømrere. Fabriksarbejde er et hårdt, opslidende arbejde, så derfor tilbyder Secto et gratis træningscenter og gratis fysioterapi til deres personale. Endeligt har Secto sørget for forsikring og betaler for deres sygesikring, skulle uheldet være ude.
Bæredygtigt Lampe Design
Og det er ikke kun overfor lokalmiljøet, Secto føler et ansvar for. De går også enormt meget op i, deres lamper er bæredygtige. Derfor er deres lamper udstyret med LED-pærer, så de lyser bedre og bruger mindre energi. Indpakningen er lavet af lokalt, økologisk pap. Brugen af plastik bliver holdt til et minimum, og grønne alternativer bliver konstant testet og brugt. Hvert stykke birk der bliver brugt, vokser i det centrale Finland, hvilket betyder en kort transporttid. I produktionen bliver birken nøje udmålt og udnyttet. Den del de ikke kan bruge, bliver sendt på et genbrugskraftværk. Ikke alene tænker de meget over deres miljømæssige fodaftryk, men hver jul, mødes de ansatte og foreslår og diskuterer kandidater af deres årlige velgørenhed. Tidligere har Secto Design doneret til blandt andet Malala Funden, The Women’s Bank og Save the Children. Og de sponserer et barn i Nepal.
Secto Design tog en chance med at lave lamper ud af træ, og det har givet afkast. Som tilbagebetaling for folks opbakning arbejder Secto Design hårdt for at give deres lamper et bæredygtigt design, og passe på mennesker rundt omkring.