PH 5 og PH 5 Mini
Poul Henningsen har designet den velkendte og populære PH 5 pendel. De er blevet produceret i samarbejde med Louis Poulsen. Poul Henningsen er blandt andet kendt for sit revolutionerende treskærmssystem. Med PH 5 er han gået skridtet videre, og benytter et firskærmssystem. Et system som han kom på i 1931. Med firskærmssystemet, så havde man et armatur, som man kunne hænge højt op. Og samtidig bliver mængden af lys, som den sender direkte ned, øget. Det giver også en bedre belysning af vægge og reoler.
PH 5 blev først udgivet tilbage i 1958, og er stadig i dag en efterspurgt lampe, og passer rigtig godt henover et spisebord. PH 5 er en serie med et gennemtænkt design. Den er nemlig designet på en måde, så det er lige meget hvordan den bliver installeret eller hvilken lyskilde der bliver brugt; Den vil udsende blændfrit lys. Et af Poul Henningsens mål med lampen var, at forbedre lyskildens evne til at gengive farver. Det problem løst han ved, at indlægge små røde og blå skærme, som giver et farvetilskud til den del af farvespektrummet, hvor øjet er mindst følsomt. Som et resultat af dette, svækker den lyset i det midterste område af farvespektrummet (det gule og grønne), som er det område, hvor øjet er mest følsomt.
PH 5eren har en diameter på 50 centimeter. I 2017 udgav de PH 5 Mini, som har en diameter på 30 centimeter.