Poul Henningsen
Overblik over PHs liv:
Poul Henningsen blev født den 9. september 1894 og døde som 72-årig den 31. januar 1967. Han blev født i den sjællandske by Ordrup. Han var søn af Agnes Henningsen og forfatteren Carl Ewald. Tidligt i hans liv, blev han sendt ud til en plejefamilie i Vordingborg. Hvor han fik et kendskab til og lærte at bruge værktøj. Han blev gift to gange i løbet af sit liv. Første gang var i 1919, hvor han blev gift med Else Strøyberg. Det var et forhold der varede i 23 år, og sluttede med deres skilsmisse i 1942. Året efter, blev PH gift med Inger Andersen. Og de blev sammen lige til PHs død. I løbet af ægteskabet med Else, fik de en søn – Simon P. Henningsen. Simon Henningsen overtog PHs job som arkitekt for Tivoli. Og så blev Poul Henningsen også far til psykologen og forfatteren Sten Hegeler. Efter hans realeksamen i 1910 stod han i murerlære. Fra 1911-1917 studerede han på Det Tekniske Selskabs Skole, og undervejs læste han tre semestre på DTU.
PH Lamper:
Allerede to år efter sin uddannelse, havde Poul Henningsen sin egen tegnestue. Her fik han hjælp fra arkitekterne Hans Hansen og Mogens Voltelen, som lavede rentegninger af PH Lamper. PH var frustreret over måden, elektriske pærer kastede deres lys på. Enten var lyset for skarpt, eller også blevet lyset opslugt af skærmene. Han begyndte at eksperimentere i sit rækkehus. Han ville have en lampeskærm, som kunne lyse rummet op, uden at blænde folk. Han fandt endelig løsningen, og kom på sit berømte 3-skærmssystem. Thorkild Henningsen introducerede Poul Henningsen til direktøren for Louis Poulsen, Sophus Kaastrup Olsen i 1925. Det var et vellykket møde, og det var startskuddet for Poul Henningsens livslange samarbejde med Louis Poulsen. Året efter kom PH-lampen med glasskærme på banen i Forum København. De lyste hele lokalet op, og succesen var sikret. B.T. beskrev lamperne som: ”de hvide fugle, der fløj gennem kæmpehallen. ”
Andre kreative felter:
I 1926 udgav PH det første nummer af Kritisk Revy. Han fik hjælp fra arkitekterne Thorkild Henningsen og Edvard Heiberg med at skrive på tidsskriftet, og de første udgivelser omhandlede mest arkitektur. Sidenhen tog de kulturelle, politiske og samfundsmæssige emner op. Tanken var, at bladet ville skabe en debat – især med tidsskriftet Arkitekten. I 1928 lukkede Kritisk Revy. Ifølge Poul Henningsen, var det fordi de savnede kvalificeret modstand i samfundsdebatten. Pengene han tjente fra PH lamperne, gjorde det muligt for Poul Henningsen at skrive revyviser. Her fik han blandt andet skrevet Ølhunden og Man Binder Os På Mund og Hånd. Derudover, lavede han en dokumentarfilm om Danmark, der kom til at hedde Danmarksfilmen. Den var bestilt af udenrigsministeriet, som en måde at vise Danmark som et turist- og industriland. Den blev modtaget positivt af Social-Demokraten og Arbejderbladet. Men ellers var den ikke særlig vellidt. Det var især sammensætningen af en række mennesker der stiger ud af en bil op mod Amalienborg, og det næste klip med en række Tuborg-flasker på et samlebånd, der vakte harme. Så måtte den klippes yderligere til. Meget kan siges om Poul Henningsen. Han gjorde mange mennesker vrede med sine stærke holdninger og sine mere kontroversielle projekter. Men han har også sat sit tydelige præg på Danmark. Både med sine lamper, idéer og sine revyer. Der begge lever videre den dag i dag.
