PH Limited Editions
Limited Edition 2022 - PH 3/2 Bordlampe & PH 3/3 Pendel
Som noget helt nyt i år, kommer der ikke bare en, men to nye limited. Begge lamper er selvfølgelig baseret på det velkendte 3-skærms system, som spreder et blødt og bændtfrit lys ud i hele rummet. Begge lamper kommer med den fineste overskærm i ubehandlet messing, samt 2 skærme i glas. Denne kombination giver et stilrent og elegant look, som samtidigt formår at lave en indbydende og afslappet stemning. Udover dette er PH 3/3 pendlen udstyret med en helt ny fatning, som giver lampen et vintage look og gør den lige så dekokrativ som funktionel. Den har også en helt ny baldakin, som fuldender det ekstravagante look. PH 3/2 bordlampen har den elegante afbryder, som vi kender og elsker fra de tidligere limiteds.
Både PH 3/2 og PH 3/3 har fået et smukt eksklusivt touch i form af PH´s intialer som er indgraveret i lampen, det gør dem til et ægte samleobjekt. Begge lamper er lavet af italiensk mundblæst opal trelagsglas, som er skinnende på overfladen og sandblæst matteret på indersiden. Det giver en smuk, behagelig og ensartet belysning.
Så opgrader dit hjem med en tidløs lampe i eksklusivt design, som aldrig går af mode.
Du kan finde de nye PH limited Editions og læse mere om dem her:
PH 3/2 Bordlampe Limited Edition
Limited Edition 2021 - PH 2/2 Bordlampe
PH 2/2 Limited Edtion Questionmark Messing Bordlampe er Louis Poulsens Limited Edtion 2021. Denne flotte bordlampe er designet af den ikoniske lampedesigner Poul Henningensen. Hans intialer er diskret indgraveret i lampens fod. Det er en flot lille detalje som giver denne limited edtion 2021 bordlampe et ekstravagant touch.
PH 2/2 Limited Edition Questionmark er lavet i børstet ubehandlet messing. Det betyder at den vil patinere over tid, og skabe et helt enestående udtryk for lige præcis din PH 2/2 lampe. På lampens fod findes en meget elegant tænd og sluk knap, som er med til at give lampen et meget ekslusivt look. Under tænd og sluk knappen er PH´s intialer indgraveret i lampen. Det er med til at give lampen lige den ekstra detaljegrad, som er forventet af PH´s limited editions.
PH 2/2 Limited Edition bordlampe er designet med Poul Henningensen treskærmsprincip. Skærmene er med til at lampen giver et blændfrit nedadrettet lys, og udstråler en behagelig og delikat glød. Skærmene er mundblæst opalt trelagsglas, som er blank på toppen og sandblæst på undersiden. Det er med til at give PH 2/2 limited edition en blød enstartet lysfordeling. Den øverste del af lampen er justerbar, så lampen kan vippes 45 grader til hver side, ved hjælp af det lille diskrete håndtag. Det gør PH 2/2 perfekt som læselampe, da du kan dreje lyset derhen hvor du mest har brug for det. Den er derudover perfekt både som lampe til stuen, kontorlampe og soveværelseslampe.
Limited Edition 2020 - PH 2/1 Bordlampe
PH 2/1 Limited Edition Rav Bordlampe er Louis Poulsens Limited Edition 2020. Den smukke bordlampe er designet af den legendariske Poul Henningsen. Hans initialer er smukt indgraveret under den nederste glasskærm, som en fin lille finish til denne Limited edition 2020 bordlampe. Det er diskret, og stadig betagende.
PH 2/1 Limited Edition Rav Bordlampe er lavet i smukt ubehandlet messing. Det betyder, at messingen med tiden vil patinere, hvilket skaber et enestående udtryk for PH 2/1. Det er også på stangen, at man finder lampens tænd- og slukknap.
PH 2/1 Limited Edition bordlampen er med Poul Henningsens treskærmsprincip. Et princip som han designede for at hylde det korrekte lys. Det betyder, at du både får et direkte lys kombineret med et behageligt opadrettet lys. Den form for belysning, skaber en hyggelig og varm atmosfære.
PH 2/1 Bordlampe består af tre skærme, som er lavet ud af italiensk mundblæst glas og udført i en varm rav-farve. Det er et look, som giver PH 2/1 Bordlampe noget personlighed og noget varme. Da hver lampeskærm er håndlavet i dette smukke rav glas, bliver hver enkelt lampeskærm til et kunstværk, som tilsammen skaber en smuk og elegant helhed.
I 1920erne begyndte Poul Henningsen og Louis Poulsen at indføre farver i deres værker for at charmere sig ind hos kunder og det lykkedes. Der er gået næsten 100 år siden da, og deres valg af farver og belysning er stadig i dag populære og viser lidt om, hvilke mesterværker de designer.
PH 2/1 Limited Edition Rav bordlampe er en lampe, som udstråler intimitet og varme, og grundet sin fine lille størrelse, er det nemt at finde en plads til netop denne eksklusive lampe i sin bolig.
Limited Edition 2019 - Vandpumpen
Tilbage i 1950erne kom Louis Poulsen ud med en læselampe. Den var designet af Poul Henningsen. Den havde en justerbar arm, som gjorde at den kunne både hæves og sænkes, hvilket gav anledning til dens kælenavn: The Water Pump – eller Vandpumpen på dansk. Det er denne lampe, der i år danner grundlag for Louis Poulsens smukke Limited Edition 2019.
Et af Vandpumpens særlige kendetegn er selve opbygningen med den justerbare arm, som beskrevet før. Derudover er lampens stang, fod og arm er lavet af ubehandlet børstet messing, og er med til at give en hjertelig, sofistikeret og hyggelig stemning i det lokale, som du placerer den i. Da den børstede messing er ubehandlet, vil den patinere med tiden, og skabe et unikt præg.
Noget af det specielle ved vandpumpen er bl.a. også dens afbryder. Afbryderen er placeret nederst på stangen, og kan med et let skub frem og tilbage slukke og tænde lyset. Denne fine detalje er designet af Poul Henningsen tilbage i 1920’erne og var også en flot detalje på PH Limited Edition 2018. Dette giver en flot sammenhæng til sidste års model samt en charmerende historisk detalje.
Under kontakten er Poul Henningsens initialer blevet indgraveret på flotteste vis.
Kendetegnet på limited editions
Skærmene har et varmt og indbydende lys, og det kommer fra materialet som skærmene er lavet af. De er skabt ud af ravfarvet glas, der er blevet blæst i munden. Det gør skærmene gyldne på begge sider, og gør dem halvgennemsigtige, som giver det ovennævnte varme og indbydende lys. Siden skærmene er fremstillet enkeltvis, så får hver lampe deres helt eget enestående udtryk.
Ideen med de ravfarvede glas stammer fra slutningen af 1920erne, hvor Poul Henningsen og Louis Poulsen fik den lyse idé at farve glaslamperne. Det var en tilbagevenden til en tid, hvor elektricitet ikke var normen i danske hjem, og man nød petroleumslampernes bløde, gyldne lysskær. PH Limited Editions giver et blidt, gyldent og hyggeligt lys, der kan minde om det man får fra et stearinlys.
Treskærmssystemet
Poul Henningsen udtænkte tilbage i 1926 treskærmssystemet, som PH Limited Edition også gør bruga af i dag. Systemet er lavet så det giver et godt og blændfrit lys. På samme tid giver de flotte glasskærme mulighed for at noget af lyset kan bryde igennem skærmene og dermed være med til at give rumbelysning, samtidig med at lyset også rettes nedad og giver et mere fokuseret lys. Treskærmssystemet bruges til de fleste af Poul Henningsens lamper og systemet holder stadig her snart 100 år efter han designede det. Det kan man da med rette kalde godt design.